Afdøde Kim Larsen bliver ofte fremhævet som en folkelig hitmager og fandenivoldsk gadedreng
Men han var også en åndelig og poetisk kunstner Det kommer tydeligt frem i optagelser, som aldrig tidligere har været vist, men som Filmmagasinet Ekko nu kan præsentere
Optagelserne er lavet af instruktøren Anders Østergaard, som i 1997, før sit eget gennembrud med blandt andet dokumentaren Gasolin’, kontaktede Kim Larsen Østergaard ville lave en tv-serie om, hvordan et bestemt kunstværk har haft afgørende betydning for forskellige kulturpersonligheder
”Pludselig fik jeg et telefonopkald: ’Ja, goddag, det er Kim Larsen Det kan vi godt, jeg ønsker at tale om Rumrejsen år 2001 Kan vi gøre det på fredag?’” husker Anders Østergaard og tilføjer, at han med posten modtog et kladdehæfte fra Kim Larsen ”Han var jo skolelærer, så han foretrak at skrive i kladdehæfter Og dér havde han skrevet hele manuskriptet til, hvad han skulle sige Altså 30 sider!”
”Jeg blev slået bagover af hans energi, fokus og trang til at få noget til at blive godt Det var jeg overvældet af Og han var virkelig tålmodig over for en upcoming nobody, som jeg var på det tidspunkt Det var meget generøst”
Tænksom og filosofisk:
Den lille film med Kim Larsen var tænkt som en del af en julekalender for voksne til TV 2
Den blev imidlertid ikke til noget, og Anders Østergaard troede, at optagelsen var gået tabt Det er imidlertid lykkedes fotografen Simon Plum at finde de mere end tyve år gamle bånd bag en radiator
Kim Larsen indleder med at fortælle om den første gang i 1969, hvor han så Rumrejsen år 2001
”Det var min gamle musikerven Wili Jønsson, som anbefalede mig at gå ind og se den Og det skal han have tak for Det er den dejligste film, jeg nogensinde har set Ikke den mest underholdende, men den bedste”
”Da jeg gik ud af biografen, var jeg ikke sikker på, hvad den egentlig gik ud på Men sidenhen er den bare vokset og vokset i min bevidsthed – ja, i perioder har den været som en bibel for mig”
Det vil måske komme som en overraskelse for mange mennesker, at Kim Larsens yndlingsfilm var Stanley Kubricks mystiske, filosofiske rumrejse-epos Men for Anders Østergaard faldt tingene i hak
”Jeg fornægter ikke Kims folkelighed Den er skøn og vidunderlig, men det andet er lige så vigtigt Da han begyndte at fortælle om Kubricks film, opdagede jeg, hvor tænksom og filosofisk han var,” siger Anders Østergaard
Usentimental medfølelse:
I optagelserne genfortæller og fortolker Kim Larsen Rumrejsen år 2001, der i øvrigt kan ses i en nyrestaureret udgave i IMAX i CinemaxX Musikeren kommer ind på menneskehedens evolution og forholdet mellem astronauterne og computeren HAL 9000
”For en computer betyder uendeligheden jo ingenting, men for mennesket er uendeligheden ufattelig, ja, nærmest skræmmende,” siger Kim Larsen, som også forholder sig til, hvordan Kubrick gjorde sine skuespillere til marionetter
”De har egentlig ikke noget, de kan udrette – skæbnen spiller bold med dem
Tilsyneladende er han kold over for dem, men et eller andet sted nedenunder kan man mærke en medfølelse, en usentimental medfølelse,” siger Kim Larsen entusiastisk
Selv om optagelserne fra 1997 aldrig blev vist, banede mødet med Kim Larsen vejen for, at Anders Østergaard ni år senere kunne lave Gasolin’, den mest sete danske dokumentarfilm nogensinde
”Den største kompliment, jeg har fået af Kim Larsen, er: ’Manden har jo sans for poesi’ Og det var netop det poetiske og længselsfulde i Kim Larsens musik, som jeg oprindelig blev betaget af Det var De fjorten astronauter, og hvad der ellers er af mærkelige sange på Værsgo-pladen Da han fortalte om Rumrejsen år 2001, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde lagt for meget i sangene”
Se Kim Larsen fortælle om Rumrejsen år 2001